Svag prægning

I produktionen af mønter kræves der et stærkt tryk på mellem 35 og 200 tons for, at øverste stempel kan overføre designelementerne til pladen. Trykket, der kræves, varierer afhængigt af møntens nominelle værdi, legeringen, der anvendes til produktionen, og om mønten er beregnet til cirkulation eller testformål. Før produktionen udføres en række enkelte slag for at beslutte, hvilken tonnage der vil blive brugt til produktionen, og for at opnå det maksimale udbytte fra stemplerne. Dette enkelte slag kaldes en “stemplingsjustering”.
Enkelt-slags mønter er sjældne i cirkulation, da de normalt kasseres kort efter prægningen. Disse mønter er karakteriseret ved spøgelsesaftryk på begge sider af mønten, hvor konturen er den eneste tydeligt synlige del. Men med den nyeste generation af pengeseddeltryk udstyret med automatisk trykreguleringssystemer, er det svært at fastslå årsagen til fejlen, hvilket gør det praktisk talt umuligt at tildele en definitiv årsag. Svage slag derimod skyldes utilstrækkeligt stempestryk, utilstrækkelig tilnærmelse af stemplerne eller spontane funktionsfejl i pengeseddelpressen.
Stempestryk henviser til tonnagen, der påføres en normal tykkelse rund stang, mens tilnærmelsen af stemplerne henviser til den minimale afstand mellem stemplerne i fravær af en plade. Spontane funktionsfejl i pengeseddelpressen kan skyldes flere årsager, herunder hammerstempler, der falder ud af justering, en blokering i maskinens indre, en dårligt skåret eller brudt kam (på hvilken anvil hviler), en løs eller brudt presseramme eller en brudt kredsløbsafbryder.
De fleste svage slag på markedet skyldes spontane funktionsfejl i pengeseddelpressen, forårsaget af en stigning i den minimale frigang af stemplerne. Disse slag viser sig som en cirkulær blegning nær plus- eller minuskanten, som kan variere i størrelse afhængigt af tonnagen, der påføres. Det er vigtigt at forstå årsagerne til svage slag for at undgå forvirring med andre typer af fejl og nøjagtigt identificere årsagen til fejlen.